Aalestrup lægger op til pariserstemning

Der bliver god stemning til Montmartre i Aalestrup på lørdag. Det foregår på Store Torv med arbejdende kunstnere, mad og musik. Arkivfoto.

Montmartre på Store Torv gennemføres på lørdag

AALESTRUP: En sommerfest med liv og stemning som på Montmartre i Paris. Det er noget af det som Aalestrup Handel & Erhverv og Galleri Aalestrup lægger op til på lørdag på Store Torv.

Et lignende arrangement er tidligere gennemført i Aalestrup med succes for både kunstnere og udstillere, og for dem der havde valgt at tilbringe en lørdag med gode oplevelser, kunst og musik, og lidt godt at spise.

I Aalestrup er der en del kunstnere, og mange af dem har tilknytning til Galleri Aalestrup på Store Torv. De er meget aktive og vil gerne vise, hvor stort et spekter, der er med kunst i Aalestrup. Det sker under temaet “Montmartre i Aalestrup”. Malere fra hele landet er inviteret til at deltage, men andre kunstnere er også meget velkomne til at være med.

Fernisering og salg
Der vil på flere stande være arbejdende kunstnere, som man ser i den parisiske bydel med Montmartre, hvor kunstnere fra hele verden møder op og udgør et fantastisk farverigt og folkeligt skue. Samtidigt er Galleri Aalestrup åbent hele dagen, og viser en flot udstilling. I løbet af eftermiddagen bliver der fernisering af de fremstillede kunstværker. Her kan man betragte værkerne og eventuelt slå en handel af.

– Vi håber, at mange vil lægge vejen omkring Store Torv og måske selv blive inspireret til at gå i gang med en eller anden form for kunst. Og når man er i Aalestrup kan man foretage sine indkøb i byen, siger formanden Aalestrup Handel & Erhverv, købmand Karl William Carlsen.

Aalestrup Handel & Erhverv byder på kaffe og et rundstykke om formiddagen, og bagefter bliver der musik i tre timer af Jette og Heine fra Simested. Der bliver desuden mulighed for at købe grillpølser og andet i løbet af dagen.

Del
Vil du læse mere af
Thorkil Christensen
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Thorkil Christensen

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!