Aalestrup byder på tophåndbold

Direktør Jan Larsen holder foredrag inden kampen mellem Aalborg Håndbold og Team Tvis Holstebro i Aalestrup lørdag. Foto: Henrik Hansen/Aalborg Håndbold

AALESTRUP: Nok spilles der divisions håndbold i Aalestrup Idrætsklub, hvor håndboldholdet er i 3. division og spiller den første turneringskamp sidst i september.
Men allerede i den kommende weekend kan man på lørdag, 2. august se håndbold helt oppe på liga niveau i Aalestrup hallen, når Aalborg Håndbold og Team Tvis Holstebro spiller træningskamp inden deres sæsonstart.
Inden kampen er der foredrag med direktøren i Aalborg Håndbold, Jan Larsen, der vil fortælle om klubbens udvikling og ambitioner.

-Det er et af vores medlemmer, som er sponsor i Aalborg Håndbold og har fået kampen herned og fået arrangeret foredraget. Vi er samarbejdsklub med Aalborg, og vi har en eller to kampe om året i Aalestrup, hvor vi giver et beløb for kampen og så har billetindtægterne, siger Kim Lyngsø, formanden for Aalstrup Idrætsklæub.

Til den absolutte top
Der er helt udsolgt af de 276 siddepladser, men der er stadig ledige ståpladser til kampen og til foredraget inden.
Her fortæller Jan Larsen om udviklingen i Aalborg Håndbold fra en klub i anden række til en klub i den absolutte både danske og europæiske top.

-Aalestrup IF er en god samarbejdsklub, og vi ynder at komme lidt ud og vil rigtig gerne i vores testkampe lidt rundt om i det nordjyske, så vi ikke kun er i Aalborg. Der er heldigvis stor interesse for os i Nordjylland. I mit foredrag fortæller jeg lidt om, hvordan vi har fået opbygget en klub, som er blandt de bedste i Europa, og hvad vi har af planer for fremtiden, så folk har en fornemmelse af, hvad vi går og laver, siger Jan Larsen, der holder fast i ambitionerne, som igen er at vinde alle turneringer.

Lige nu kan Aalborg Håndbold kalde sig danmarksmester, pokalvinder og Super Cup vinder, men den største titel glippede lige akkurat.

-Ambitionerne for den kommende sæson er igen at vinde det hele. Sidste år vandt vi tre ud af fire, men som udgangspunkt går vi efter at vinde alle fire. Man skal også være et skarn, hvis man ikke er glad for tre titler, men vi sætter os hele tiden nye mål. Det kunne være sjovt at få Champions League med, og det ville være uambitøst ikke at have det som målsætning, siger Jan Larsen.

Del
Vil du læse mere af
Ture Damtoft
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Ture Damtoft

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!