Kvik/Aalestrup kender de fleste hold i serie 2-puljen
HVAM/AALESTRUP: – Det er en pulje fyldt med genkendelige hold. Bortset fra Gug har vi mødt dem alle sammen inden for de senere år.
Sammen med resten af mandskabet fra Kvik/Aalestrup i fodboldens serie 2 har målmandstræner Danny Bartholomæussen netop fået puljeinddelingen til foråret. Og den rummer ikke mange nye navne – med Hadsund og Gug som undtagelser kommer alle hold fra det vestlige Himmerland.
Kvik/Aalestrup er kommet i pulje 14, der omfatter følgende hold:
Farsø/Ullits IK, Gug B, Gundersted IF, Hadsund B, Kvik/Aalestrup IF, Støvring IF, Svenstrup-Godthåb IF og Sønderup/Suldrup IK Frem.
Gug Boldklub og Farsø/Ullits IK har begge førstehold i jyllandsserien og stiller dermed med andethold i serie 2, mens de øvrige seks repræsenterer klubbernes bedste hold.
– Det har både fordele og ulemper, at vi kender hinanden så godt. På den ene side kan kampene bliver meget låste, men på den side kan små ændringer i spillet måske ryste posten og giver overraskelser, siger Danny Bartholomæussen.
Første kamp i den nye sæson er fastsat til søndag 29. marts, palmesøndag. Det bliver et rigtigt lokalopgør, når Kvik/Aalestrup gæster Farsø/Ullits.
Inden da når spillerne at træne i godt to måneder, idet standerhejsningen foregår lørdag 24. januar i Hvam.
Den normale kampbane bliver også som hidtil i Hvam med kunstgræsbanen i Aalestrup som reserve.
Den kan komme i brug, hvis banen i Hvam ikke er klar på grund af vejret eller ved aftenkampe med lys; masterne i Aalestrup giver et bedre lys.
I flere puljer
De lokale mandskaber i serie 3 er blevet fordelt i flere puljer:
Serie 3, pulje 30 rummer MTIF/Klejtrup B, Ulbjerg IF, Borup IF, Hersom/Bjerregrav IF, Hornum IF, Løgstør IF, Vindblæs B og Aars IK.
Her venter det første deciderede lokalopgør skærtorsdag 2. april, når MTIF hjemme i Møldrup tager imod Ulbjerg.
Serie 3, pulje 3 rummer Skals, der skal ganske langt omkring. Foruden Skals består puljen af Højslev Station IF, Morsø FC, Nordvestmors BK, Skive IK, Stoholm IF, Viborg Søndermarken IK og Ørslevkloster IF.
Skals begynder ude mod Stoholm 29. marts.
Endelig er Nørager/Rørbæk IF røget i Serie 3, pulje 29: Als B, Arden IF, Bælum/Solbjerg IF, Mariager IK, Nørager/Rørbæk IF, Skelund IF, Valsgård IF 83 og Øster Hornum IF.
Fjelsø/Gedsted i serie 4 må vente til slutningen af januar; først da offentliggøres de for serie 4’s ved kommende.


