Stor børneaktivitet til årets Knaberfest

Hop Hans’ hopppeland afløser tivolipark i år

KNABERFEST: Selv om Knaberfesten i år bliver uden besøg af den traditionelle tivolipark, så bliver børnene og de unge ikke snydt. Hop Hans redder denne del af festen og kommer til Aalestrup med hoppeborge og et stort sliktelt.

Hop Hans ankommer til festpladsen i Aalestrup fredag, 3. juni, og åbner om eftermiddagen med et stort hoppeland med otte forskellige forlystelser, som andre steder har været meget populære. Og så har Hop Hans et stort sliktelt med lækkerier for enhver smag med til Knaberfesten. Arrangørerne lover, at der ikke kommer til at mangle noget… og Hop Hans er til stede fredag, lørdag og søndag.

– Det eneste er en indtægt fra tivoliparken, men nu prøver vi andre muligheder, for formålet med festen er også at generere et overskud, der kan komme foreningslivet til gavn, siger formanden for Knaberfestkomitéen, tømrermester Torben Halkjær, Aalestrup.

Knaberfesten plejer at have besøg af en stor traditionel tivolipark, men i år kan det ikke lade sig gøre på grund af en misforståelse. Det ærgrer selvfølgelig Knaberfestkomitéen, men Hop Hans er en god erstatning, og er underholdende for børnene.

Lørdag, 4. juni bliver der også noget andet for børnene på festpladsen. Det er et såkaldt “Børneloppemarked”, hvor alle der har for meget legetøj liggende på loftet, i garagen eller på værelser får mulighed for at sælge ud af det. Det kan også være dvd’ere, børnetøj m.m., og det er gratis at deltage når bare man har reserveret bord hos Rosa Nørskov, som står for den del af Knaberfesten.

Til Knaberfesten bliver der også mulighed for at børnene kan få udført ansigtsmaling. Et lille team vil tilbyde denne aktivitet til børn og barnlige sjæle lørdag 4. juni, og står klar på pladsen med det udstyr, der skal til for at give børneansigterne lidt ekstra kulør som kan gøre dagen ekstra sjov.

Knaberfestens optog søndag er også noget, der optager børnene. Optoget er en gammel tradition, som betager et stort publikum langs gaderne i Aalestrup, mens indslagene ruller forbi for fuld musik. Fantasien plejer at blive sluppet løs ved optoget. Det sker også i år, hvor flere hold allerede er igang med forberedelserne, og har reserveret en lastbil eller en anden vogn, som kan køre med i optoget, hvor også rigtig mange børn forventes at være inddraget.

Del
Vil du læse mere af
Thorkil Christensen
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Thorkil Christensen

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Udfyld denne elektroniske formular til Nordjyske Distribution, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup områdetklik her!

Du er også velkommen til at kontakte dem på reklamation@dnmh.dk eller ringe til deres kundeservice på tlf. 99 35 34 50 i dette tidsrum fredag kl. 8.00-14.00 og mandag kl. 9.00-12.00.
Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!