Nørager Minigolf er officielt indviet

Nørager Minigolfbane blev indviet med en turnering.

Formand: Banen er et tandhjul i Nøragers urværk

NØRAGER: Den officielle indvielse af Nørager Minigolfbane fandt sted i lørdags. Banen blev egentlig leveret og opsat i april, og har således været i brug i nogle måneder, men nu er den officielt indviet med en indvielsesturnering.
Først talte af formanden for Nørager Borger- og Håndværkerforening, André Ellegaard Jensen. Han kom blandt andet ind på det store arbejde med at skaffe økonomi til banen, og rettede en stor tak til alle involverede i projektet.
– I de forskellige ansøgninger har vi skrevet, at vi håbede at denne bane kan være med til at styrke det allerede gode sammenhold og fællesskab vi har i Nørager. Der gik ikke længe efter opsætningen af banen før dette blev bevist. Man kunne ikke vente med at tage banen i brug. Grupper og folk i alle aldre og sammensætninger prøvede banen af på flere måder.
Nørager har et stærkt fællesskab og et godt sammenhold. Eller som jeg kan lide at sige det: Vi har et godt og stærkt urværk, der nu har gået i mere end 130 år. Og selv om den nye minigolfbane nok ikke er det største af tandhjulene, så er den med til at få uret til at gå. Her i byen er vi alle en del af urværket, sagde André Ellegaard Jensen.
Der blev rettet en tak til arbejdsgruppen, hvor både borgerforeningen, omsorgshjemmet og “Vedligeholdet” har været repræsenteret i de tre år processen har stået på. Der var også en særlig tak til Søren Christensen og Jesper Hansen som har bidraget med sparring og hjælp til de forskellige ansøgninger.
Efter banen var officielt indviet bød Rørbæk Omsorgshjems Venner på kaffe og kage i det gode vejr, og folk kunne øve sig inden turneringen gik i gang.
Der var præmie til henholdsvis 1., 2. og 3. pladsen.
1. pladsen – Lisbeth og Preben Kristensen – 36 slag.
2. pladsen – Mikkel Vest – 38 slag.
3. pladsen – Eva og Holger Pedersen – 40 slag.

Del
Vil du læse mere af
Redaktionen
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Redaktionen

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!