Ture Damtoft
AALESTRUP: Endnu et nyt skoleår er igang. Det samme er en ny reform af Folkeskolen, hvor juniormesterlære er den nyskabelse, som ubetinget har fået mest omtale.
Juniormesterlære er en ordning hvor elever på 8. og 9. klassetrin kan gå i skole tre dage om ugen og være i erhvervspraktik hos en murer, tømrer, mekaniker eller andet de øvrige to dage.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye har flere gange udtalt, at kommunerne er de bedste til at tilrettelægge juniormesterlære, men reglerne giver ikke en fri grundskole som Aalestrup Realskole mulighed for at tilbyde eleverne at komme på ordningen.
-Vi har jo også elever, som kunne have interesse i det ligesom i Folkeskolen. Vi har ventet og ventet på ministeriets redegørelse om reglerne, og ifølge dem kan vi ikke lave et tiltag, som hedder juniormesterlære, fordi vi ikke er en folkeskole, men en fri grundskole. Ifølge Grundloven må der ikke forskelsbehandles, og det har krævet en del arbejde at finde ud af, om der findes en løsning. Det gør der i folkeskolelovens paragraf 33, stk. 4, som handler om forlagt undervisning. Så der er en mulighed for at være i skolen nogle dage om ugen og resten af skoleugen i praktik, siger skoleleder Dorte Albæk.
I Vesthimmerlands Kommune har 26 elever, 13 på hver af de to årgange på de ni folkeskoler valgt juniormesterlære.
De modtager undervisning i dansk, matematik, engelsk og naturfag.
-I lovgivningen stilles der krav om dansk og matematik, og så har vi valgt at sige, at engelsk og naturfag er vigtigt for at komme godt videre på en ungdomsuddannelse, siger Anders Norup, der er skole- og dagtilbudschef i Vesthimmerlands Kommune.
Har lavet det bøvlet
På Aalestrup Realskole har to elever valgt at være i praktik i en del af skoletiden, men det må ikke kaldes juniormesterlære.
-Vi har den udfordring, at vi ikke må promovere forlagt undervisning på nogen måde. Vi må ikke kalde det noget særligt eller lægge det på vores hjemmeside, men kommer forældre og elever selv og spørger om det, må vi hjælpe dem med at finde den rigtige løsning, siger Dorte Albæk.
I stedet for et samarbejde med eksempelvis erhvervsskolerne, har skolen et samarbejde med Ung Vesthimmerlands rådgivere, der hjælper de unge og forældrene med at finde den rigtige løsning.
-Det kvalificerer arbejdet rigtig meget, fordi de kan vejlede de unge om deres muligheder fremadrettet. Vi tilrettelægger skemaet sådan, at de kan fortsætte i deres klasser, og det, giver forældre udtryk for, er en rigtig god løsning, så eleven ikke skal skifte skole igen. Og vi har mulighed for at regulere, så de f.eks. kan vælge kun at være i praktik en dag om ugen, og så vælge et fag eller to til i skolegangen, siger Dorte Albæk.
Skolelederen har tillid til både sine egne undervisere, rådgiverne ved Ung Vesthimmerland, elever og forældre, men har ikke så meget ros til politikerne.
-Vi er jo en ren udskolingsskole, hvor juniormesterlære eller paragraf 33, stk. 4 undervisning er aktuelt nærmest i det sekund, eleverne kommer ind ad døren. Jeg er da blevet kontaktet af friskoler i området, som er interesserede i at høre, hvordan vi strikker det sammen, for der er mange børn ude hos dem, som gerne vil lave noget med hænderne. Når politikerne på Christiansborg har lavet det så bøvlet for de frie skoler, så må vi jo selv prøve at finde en løsning, siger Dorte Albæk.
