Jeg har fået lov til det, jeg gerne ville

Efter 40 år i politik har Per Bisgaard taget hul på sidste runde

AALESTRUP: Uddeleren havde ikke tid til at fortsætte, så lokallisten i Fjelsø skulle finde nye kandidater til kommunalbestyrelsesvalget i Aalestrup Kommune 1985. En af dem var en ung lærer på realskolen, Per Bisgaard, der var født og opvokset i Fjelsø.
Han blev valgt, og det er han blevet lige siden. Efter et årstid blev han medlem af Venstre – samarbejdet mellem de fem politikere fra hver sin lokalliste blev for svært. Så det er – foreløbigt – blevet til 40 års politisk arbejde og 39 års medlemskab af Venstre.
Nu har Per Bisgaard taget hul på byrådsperiode nummer 11, som bliver den sidste:
– Jeg synes, at jeg har fået lov til det, jeg gerne ville. Og jeg kan ikke se, at jeg har den samme gejst om fire år.
Oveni de 11 perioder i byrådet kan han se tilbage på to perioder i Viborg Amtsråd, to i det nordjyske regionsråd og små fire år i Folketinget.
Vigtigst har dog været det erhverv, han lidt tilfældigt dumpede ind i tilbage i 1976:
– Lærerjobbet har overstrålet det hele, siger Per Bisgaard.
Hårdt trukket op kan en annonce i Jyllands-Posten få æren – eller skylden – for hans valg af erhverv. Som nybagt student og nygift begyndte han i 1975 på danskstudiet på Aarhus Universitet, men det blev ikke nogen succes:
Marxismen-leninismen dominerede, undervisningskræfterne var få og små i forhold til antallet af studerende – og afstanden til Skringstrup, hvor den lille familie boede, lang. Så Per Bisgaard blev blandt den halvdel af årgangen, der droppede ud ved nytårstid.
Ved den tid søgte Nørre Djurs Fællesskole via Jyllands-Posten en vikar for perioden frem til sommerferien med fag, der passede ham godt. Og lige så vigtigt: Der fulgte bolig med. Han fik stillingen:
– Jeg blev rigtig godt modtaget, og da vi kom til sommerferien, var jeg ikke i tvivl: Jeg skulle være lærer.

Ranum havde en plads
Ambitiøst søgte han Danmarks bedste seminarium, Marselis i Aarhus. Det rakte selv en pæn studentereksamen dog ikke til, men han havde også søgt i Ranum, og der blev en plads.
Afstanden fra Skringstrup til Ranum var mere overkommelig end til Aarhus, men det hændte sig, at han sprang en dag over. Der skulle også tjenes lidt penge, og det skete som cykelvikar på skolerne i Skals og Aalestrup.
I 1980 dimitterede han fra seminariet, og han blev prikket på skulderen af par bekendte i Aalestrup, blandt dem Hans Ivan Iversen, lærer på realskolen og aktiv i Aalestrup KFUM håndbold, hvor Per Bisgaard spillede: Tag ud og snak med inspektøren, Riis.
Den gjorde den nybagte lærer; dagen efter blev han ansat – og det var han i 37 år, dog afbrudt af to orlovsperioder.
Lige fra det første valg i 1985 fandt Per Bisgaard det spændende at tage del i politik. Ikke mindst, fordi han fik plads i undervisnings- og skoleudvalget.
Den første periode blev fredelig, præget af samarbejde. Skolepolitikken fyldte meget, for der blev færre børn i de mindre byer og på landet, så mulige skolelukninger ulmede.
Ved de næste tre valg kunne Per Bisgaard hver gang notere fremgang i stemmetallet. Det gav i 1989 en plads i økonomiudvalget, mens socialdemokraten Richardt Gundersen fra Hvam blev borgmester – den første og sidste socialdemokrat på posten i Aalestrup.

Absolut flertal
Fire år senere fik Venstre absolut flertal, Per Bisgaard kunne indtage borgmesterkontoret og tog hul på sin første orlovsperiode. Ved valget i 1997 gentog partiet succesen, og navnet på døren ind til borgmesteren skulle ikke ændres.
De otte år bød på mange spændende opgaver, men også udfordringer.
Det daværende UFA(Uddannelsescentret for Aalestrupegnen), som var blevet etableret i 80’erne havde vanskelige vilkår og stod overfor en lukning. En arbejdsgruppe foreslog at sælge bygningerne til en nyetableret efterskoleforening og så flytte aktiviteterne ind i Knabergården.
Her samlede man yderligere en række aktiviteter som turist- og erhvervskontor, flere værksteder og mange undervisningslokaler og nogle år senere kom opførelsen af Knaberscenen, som var en kombineret biograf- og teatersal.
Det gav et kæmpeløft til byen – ikke mindst styrkede det kulturlivet.
Dannelsen af udviklingsrådet noterer han ligeledes som et plus.
Blandt udfordringerne var en del personalespørgsmål, men ikke mindst – igen – diskussionen om skolelukninger. Skulle en af skolerne i Hvam, Hvilsom eller Simested lukkes, eller måske to af dem, eller måske endda dem alle tre?

Svigt gjorde ondt
I foråret 2001 forlod to Venstre-medlemmer partiet, og det banede vej for et borgmesterskifte. En af de to, Rigmor Sandborg, stillede op for lokallisten i øst, og sammen med socialdemokraterne (der fik posten som viceborgmester) og to andre valgt på lokallister fik hun skrabt de nødvendige mandater sammen til at blive borgmester:
– Jeg hørte først om det dagen efter, og det kom bag på os alle. Jeg følte, at vi blev rigtig svigtet og glemmer det aldrig. Det piner mig den dag i dag, siger Per Bisgaard om det, der blev lavpunktet i den politiske karriere.
Værre blev det faktisk, da han i foråret søgte stillingen som leder af Knabergården og fik opbakning af udviklingsrådet. Men den politiske repræsentant i bestyrelsen var fra Rigmor Sandborgs gruppe og modarbejdede ham, så han valgte at droppe ansøgningen.
Per Bisgaard fik efter valget en plads i økonomiudvalget, men kalder årene de mindst spændende af de 40 i lokalpolitik.
Han sad samtidigt i Viborg Amtsråd, valgt i 1997, og det bød på spændende opgaver, omend den første var slem: Et medlem af Venstre sprang fra gruppen på valgnatten, og nyvalgte Bisgaard, som var blevet gruppeformand og viceamtsborgmester, fik besked på at personligt at overbringe beskeden om, at en eksklusion ventede.
Ellers bød de otte år mest på positive oplevelser, ikke mindst samarbejdet med amtsborgmesteren, socialdemokraten Bent Hansen – “måske den bedste læremester, jeg har haft”.

Kommunen delt op
I første halvdel af 00’erne fyldte diskussionen om kommunesammenlægninger meget. Møldrup og Aalestrup havde et godt samarbejde, men Møldrup ville sydpå, mens stemningen i Aalestrup mere pegede mod nord. En stemning, Per Bisgaard var med til at præge.
Aalestrup Kommune var splittet, og efter afstemninger kom Hvam skoledistrikt til Viborg, mens Hvilsom-området blev del af Mariagerfjord Kommune.
I den nye Vesthimmerlands Kommune skulle Venstre fra de fire områder finde en fælles borgmesterkandidat; Per Bisgaard stillede op, men fremmødet fra Løgstør var massivt, og Jens Lauritzen blev valgt som kandidat – sidenhen også som kommunens første borgmester.
Nederlaget fyldte ikke meget, for kort efter blev Per Bisgaard folketingskandidat i Himmerlandskredsen, og ved valget i 2007 fik han en plads på tinge.
– Jeg havnede på bageste række i en stor gruppe, men modsat andre havde jeg ingen forventninger, så det blev en spændende tid.
En tid med blandt andet en plads som kirkeordfører. Normalt ikke en attraktiv plads, men med Birthe Rønn Hornbech som minister og de to fætre fra Dansk Folkeparti – Langballe og Krarup – i udvalget alligevel interessant, for det var folk, der vidste, hvad de talte om, når det gjaldt kirken.
To andre ting noterer han også på plussiden: En plads i Nordisk Råd og at det lykkedes at få alle ministre fra Venstre på besøg i kredsen:
– Jeg bilder mig ind, at jeg var med til at sætte gang i Regan Vest som museum.
Noget genvalg blev det ikke til. Dels “er jeg ikke god til at føre valgkamp”, dels trak andre Venstrefolk som Søren Gade, Karsten Lauritzen og Preben Bang Henriksen mange stemmer fra Himmerland. Tre gange prøvede Per Bisgaard, inden han droppede den ambition.

Farvel til lærergerningen
Byrådet, nu i Vesthimmerland, forblev han i, og fra 2017 til og med 2025 kunne han kalde sig medlem af regionsrådet i Nordjylland. Samtidigt med det valg stoppede han som lærer – ikke af mangel på interesse og lyst, men:
– Det der IT havde jeg ikke nået at sætte mig nok ind i. Som lærer skal man selv lave undervisningsmateriale, og det fik jeg ikke rigtig lært.
Han har dog fortsat jævnligt besøgt både realskolen og andre skoler, blandt andet som gæstelærer.
40 år i politik har betydet tusindvis af møder og endnu flere papirer at læse. Læg dertil jobbet som lærer – men Per Bisgaard har et godt bagland og har haft længe, for parret med i alt fem børn og fire børnebørn fejrede guldbryllup i fjor, ikke længe efter at begge var fyldt 70:
– Min kone sørger for hjemmet. Nu siger hun, at det kunne være sjovt, hvis vi skal dyrke hinanden.
Så den nuværende periode i byrådet bliver den sidste. Den er dog garneret med en række bestyrelser, blandt andet som formand for institutionen Nordkraft (altså ikke det store kulturcenter i Aalborg), næstformand i Rosenparken og den lokale erhvervsklub.
Helt slippe politik er svært efter så mange år – men den sydlige del af Vesthimmerlands Kommune har fået nye kræfter ind fra Venstre, som Per Bisgaard har høje tanker om: Jens Jørn Nielsen fra Klotrup og Thomas Nordahl fra Gedsted.
Læg dertil den konservative Jeppe Korreborg Pedersen fra Aalestrup, så andre står klar til i fremtiden at være Aalestrups stemme(r) i byrådet.