Fra Klejtrup til de store scener

Jeppe Ring (til venstre) spiller guitar i punkbandet "Three birds sitting on a homeless man i New York".

16 bands fra musikefterskolen deltog i festival i Aalborg

KLEJTRUP: Med ikke færre end 16 bands på scenen – eller rettere scenerne – satte Klejtrup Musikefterskole et stort aftryk på Ungdomsringens Musikfestival, der fandt sted i weekenden Nordkraft i Aalborg.
Festivalen har været arrangeret gennem mere end 40 år som et tilbud til ungdoms-, efter- og musikskoler over hele landet. Fordelt på fem scener rundt i Nordkraft får meget unge musikere chancen for at spille med professionelt udstyr for et større publikum end hjemme på den enkelte skole.
Det tilbud benytter eleverne i Klejtrup sig af med stor fornøjelse. Næsten alle skolens 134 elever var taget med til Aalborg.
Også Emma Helbo, sanger i gruppen Intim og eneste pige i gruppen, der består af seks personer. Genren er rhythm and blues – noget “hyggenoget”, kalder hun det selv:
– Det er vores første koncert, forklarer hun – ikke uden en vis spænding i stemmen.
Turen til Aalborg er ikke den første, elever fra Musikbakken i Klejtrup er på:
– Vi har været sammen til både Festugen i Aarhus og Vibstock i Viborg. De ture knytter hele skolen sammen, vi bliver til en enhed, når vi er af sted, siger Emma Helbo.
Festugen foregår få uger efter skolestart. Her deltager skolen med sambaoptog og kor – et kor med vokseværk: Mange tidligere elever møder frem og synger med.
En anden af efterskolens mange grupper har et noget længere navn – og spiller en ganske genre:
“Three birds sitting on a homeless man in New York” kalder Jeppe Ring og hans to kammerater sig. De spiller punk som det lød omkring 1980: Guitar, bas og trommer med høj volumen. Den halvgamle journalist følte sig pludselig 40 år yngre.
De 134 elever på skolen har dannet talrige grupper på kryds og tværs af genrer.
– Da skoleåret begyndte, arrangerede vi banddating og skubbede lidt på. Men hurtigt begyndte de selv at danne grupper, og ved festivalen her har vi lagt vægt på, at det er fritidsbands, som de selv har dannet, forklarer Harald Langåsdalen, der er musiklærer på skolen.
Klejtrup Musikefterskole har deltaget gennem flere år på Ungdomsringens Musikfestival:
– Det er et rigtig godt tilbud, og vi deltager hvert år med mange bands, siger Harald Langåsdalen.
I marts måned skal skolen deltage i Musik på Tværs, der foregår på Børnenes Friskole i Aarhus. Dertil kommer jævnlige koncerter internt på skolen, hvor forældre ofte bliver inviteret.

Del
Vil du læse mere af
Søren Beukel Bak
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Søren Beukel Bak

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!