Ture Damtoft
Foredrag med Eske Willerslev for et betaget publikum i Ertebølle
VESTHIMMERLAND: Da den verdensberømte DNA-forsker Eske Willerslev torsdag i sidste holdt foredrag for lige over 150 betagede tilhørere, blev alle klogere på, hvor vi danskere kommer fra, hvorfor vi ser ud, som vi gør, og hvorfor vi har mindre eller større risiko for at blive ramt af visse sygdomme.
Gennem to årtier, siden han blev Danmarks yngste professor ved Københavns Universitet, har Eske Willerslev og hans hold forsket i menneskets DNA, og hvad det kan fortælle om migration, etnisk sammensætning, sygdomme og epidemier så langt tilbage som for over 20.000 år siden.
Fra flere end 14.000 skeletter blev der gennem 12 år kortlagt over 5000 genomer fra mennesker fra Sibirien i øst til Portugal i vest, og Sicilien i syd til Nordkap i Nord.
Den undersøgelse fortalte Eske Willerslev om i Ertebølle, hvor Vesthimmerlands Museum gennemførte mødet, fordi to af de mange skeletter kommer fra Ertebølle – en mand og hans to-årige søn, der blev fundet i 1870erne.
– Jeres skeletter fra Ertebølle er fra jægerstenalderen. Jeg lærte i skolen, at det var de samme mennesker, som boede i Danmark dengang, som blev bønder, men det er helt forkert. Det var mennesker i Asien, der for 10.000 år siden lærte at blive bønder. De kom sydfra til Danmark, og i løbet af en til to generationer er jægerne i Danmark væk. Vi finder ingen spor af dem, og for mig lugter det af, at de blev slået ihjel, fortalte Eske Willerslev om det første store skifte i menneskets udbredelse.
Igen skrub forkert
Det næste kom i bronzealdren, og igen var foredragsholderen ude med riven efter skolen og antropologer.
– Igen sagde antropologerne, at det var de samme mennesker, som lærte nye teknikker, og det lærte vi også i skolen. Igen er det skrub forkert. Det var Yamnaya kulturen, der udvandrede fra den pontiske steppe, hvor Ukraine ligger i dag. Det kan vi simpelthen se i det DNA vi finder, og det var fra dem, de indo-europæiske sprog blev spredt. Vores DNA-resultater underbyggede de teorier, som sprogforskere havde gennem mange år, men nu har vi evidens for det, sagde Eske Willerslev med en entusiasme og begejstring, der var smittende, hvis man er bare lidt nysgerrig på at lære mere om menneskeracens historie.
Foredraget på halvanden time kan umuligt gengives fyldestgørende.
Eske Willerslevs fortælling var om krig, død, ødelæggelse og vold, med hans ord en verden, hvor mindre udviklede bliver kværnet af andre folkeslag, der har en bare lille teknologisk fordel.
Find det rigtige miljø
Men også en fortælling om udvikling gennem samkvem og helt bogstaveligt samlejer folkene imellem.
Derfor er alle europæere en eller anden blanding af folk fra jægerstenalderen, bondestenalderen eller Yamnaya-folket, og derfor gør vores nutids DNA os mere eller mindre udsatte for forskellige sygdomme.
– Vores DNA bestemmer alt. Hvor høje vi er, vores øjenfarve, hudfarve, øjenfarve og hvilke sygdomme, vi har risiko for at få. Diabetes, cancer, fedme – og i Danmark multipel sklerose. En sygdom med en forholdsvis høj forekomst i Danmark, fordi vi har forholdsvist mest Yamnaya-DNA. Fordi de havde et godt immunsystem, og med sklerose kan man sige, at immunsystemet virker for godt, fordi det angriber kroppen. Men for 5000 år siden, da de første epidemier som pest kom, var det en fordel, og Yamnaya-folket fik flere børn. Sygdomsrisikoen afhænger af miljøet, og var du født i Mumbais slum, var det nok en fordel med et hypereffektivt immunsystem, er min spekulation. Lektien er, at du ikke skal tilpasse dig miljøet, men finde det miljø, du passer i, sluttede Eske Willerslev sit foredrag til et kæmpebifald.
