Politiet i Himmerland advarer igen alle borgere om falske opkald fra banken.
– I den sidste uges tid har vi haft en del sager, hvor man modtager et opkald fra en, som siger de ringer fra banken, og en kommer og henter kort. Banken ringer ikke til kunderne for at få kontooplysninger eller udleveret et kort. Man skal bare lægge røret på, låse døren og så ringe til sin bank. Det her er bare endnu en advarsel til alle og især til ældre, siger politikommissær Lars Rosenvinge fra Nordjyllands Politi.
Desværre lykkedes det i sidste uge tre gange for tyvene af få udleveret kort og stjæle mange tusind kroner.
Det gik ud over en 82 årig kvinde fra Farsø samt en 79 årig kvinde og en 71 årig mand, begge fra Aars.
Advarer igen om opkald
